Pasning og opdræt bygget på egne erfaringer og lidt facts hentet fra bøger
osv.
Beskrivelse:
Navnet pygmæ eller dværg kan godt virke lidt misvisende da voksne
individer når en størrelse på 16-20cm og i følge bøger kan veje op til
250-400 gram. Vi har dog en
voksen hun på 850 gram som ikke engang ser særlig overvægtig ud. Hanner er
dog mindre helt ned til halv størrelse fuldt udvoksede.
De findes i utroligt mange farver. Naturfarvede er dog mest almindelige. Men
findes også i: albino, cinnecot, apricot osv. har på nogle hjemmesider set op til 70
farvebeskrivelser.
De lever naturligt i Afrika og bliver også stadig importeret derfra. Man
skal dog passe lidt
på med at købe import dyr da de kan have orm, parasitter, skab osv.
Levetiden er 6-10 år.
Burforhold:
Hanner og hunner skal holdes enkeltvis og kun lukkes sammen under
parring.
Skal man holde f.eks. 2 dyr sammen som kæledyr, skal det være hunner.
Bekendtgørelsen om hold af særlige dyr angiver 2 kvadratmeter til 2 dyr.
Dvs.
1 kvm til 1 dyr.
Af bundlag bruger vi normalt spåner og har aldrig haft problemer med
det. Andre ting
kan dog bruges f.eks. ugødet spagnum.
Et skjul er meget vigtigt, så de kan føle sig trygge og halm eller hø til at
bygge deres
rede med.
De bruger gerne drikkeflasker hvis de er vant til det. Så spørg altid efter
hvad de er vant til. De er i buret meget renlige skider i det samme hjørne
så der kan pletrenses.
De holdes ved alm stuetempratur, de må ikke holdes for koldt.
Helst ikke under 20 grader.
De skal ikke dvales.
Opdræt:
Vi sætter dem sammen i 30 dage, også skiller dem ad, og giver dem 30
dages total ro. derefter kan man forsigtigt kigger til dem. De stresser enormt nemt og æder deres
unger ved den
mindste forstyrrelse! Så pas på omkring buret hvis man tror der er unger. De
første dage efter
hun har født, kan man som regel høre små pibelyde fra skjulet. Hører man det
så giv hende ro
i mindst 14 dage gerne mere. Er ungerne først 14 dage gamle er de over det
kritiske punkt.
Vær opmærksom på at hun spiser enormt meget når hun har unger. Løber madskålen
tom, så spiser
hun også ungerne uden at tøve, det samme gælder med vand.
I 5-6 ugers alderen kan man se ungerne løbe forsigtigt rundt, og begynde at
spise. De kan tages
fra ved 8 ugers alderen. Tager man dem fra for tidligt bliver ungerne aldrig
så store. Man
får meget stærkere unger af at lade dem gå hos moderen lidt længere, kuldstørrelse kan variere,
det højeste vi har fået er 7, men som regel 3-4
unger.
Der er i fangeskab ingen rigtig årstid på parringer, det kan foregå året
rundt.
Vores erfaringer med alder og opdræt på pindsvin, viser at hvis hunnen er over 1 år gammel, så bliver dens mulighed for at blive gravid
hurtigt mindre. Gamle hunner der ikke har lavet unger kan stort set aldrig
parres.
Man skal dog heller ikke parre dem op for tidligt. De er enormt tidligt
kønsmodne men kan dø
under fødselen, hvis de er for unge. Omkring 1 år er det optimale tidspunkt.
Sørg altid for at vide hvor gammel det pindsvin er du køber, hvis du
tænker på avl.
Foder:
Det er en stor debat rundt omkring angående foder til pindsvin.
Vi bruger kattemad som hovedfoder (tørkost) og når hunnerne har født bruger
vi gerne lidt
killingefoder. Det bruges også til ungerne den første tid. Pas dog på med
killingefoder da nogle individer
kan gå hen og blive overvægtige, af for meget det.
Som tilskud får de insekter af forskellig slags
melorme, fårekyllinger, græshopper & regnorme.
Frugt skal de også have lidt af, men er dog noget de spiser i meget små
mængder.
Der findes på markedet specielt pindsvine foder. Som nogle mener er det
eneste rigtigt og
at kattemad kan være direkte skadeligt. Det er dog ikke vores erfaring. vi
har forhørt os ved flere
opdrættere i både USA og Tyskland. Som også siger bruger kattemad og siger
at det absolut ikke er skadeligt for dit
pindsvin!
Den største forskel på pindsvinefoder og kattemad er nok prisen :)
Der findes ikke meget om hold af pindsvin på dansk, men kan varmt anbefale
bogen:
Eksotiske pattedyr - Naturlig pasning skrevet af Michael O. Jørgensen
udgivet af Atelier.
Pindsvin er dejlige hobbydyr at holde, og de kan blive meget fortrolige med
dig, især hvis
man har dem fra små af. Vildtfangne dyr kan være meget sky.
Man skal dog huske på at det er skumrings og nataktive dyr.
De larmer dog ikke så meget og lugter stort set ikke, hvis man holder en god hygiejne i
buret.
Denne beskrivelse om hold og pasning, bygger mest på egne erfaringer som vi
håber andre
kan bruge. vi har holdt og opdrættet pindsvin i flere år med stort held så
det kan ikke være
helt forkert.
|